Alenearbejde og risikofyldt arbejde, hvordan specificerer man det?

Alenearbejde er et begreb som mange måske har svært ved at definere helt præcist og måske ikke forstår risikoen ved. "Vi gør jo som vi plejer", "der sker ikke noget", eller "det har jeg styr på". Men det er vigtigt at forstå og definere arbejdsopgaver, før det går galt.

Portrait Thomas2
Thomas Christensen
DEL:

Det er vigtigt at man som virksomhed tager stilling til alle tænkelige arbejdssituationer og laver en risikovurdering i forhold til disse. Dette omhandler både, i hvilket område der arbejdes, hvordan der arbejdes og med hvad der arbejdes. Og så er det selvfølgeligt vigtigt ud fra ovenstående at vurdere om opgaven kan løses af en medarbejder alene. Faktisk kan der også være forskel på en riskovurdering afhængigt af hvilken medarbejder det drejer sig om. Så der er mange ting at tage hensyn til.

Ting Der skal vurderes er bl.a.

  • Om arbejdet indebærer risiko for f.eks. fastklemning, kvælning, eksplosion, forgiftning, eller overgreb som vold og trusler mm.
  • Om arbejdet kan tilrettelægges så faren imødegås.
  • Om den ansatte er over 18 år.
  • Om den ansatte er fysisk og psykisk i stand til at udføre dettte arbejde risikofrit.
  • Ud fra en detaljeret kortlægning, udarbejdes en handlingsplan med instrukser og retningslinjer.

Råd

Lav en kortlægning over virksomhedens alenearbejde, uanset om dette foregår om dagen eller om natten. Beskriv de enkelte arbejdsopgaver og lav et overblik over hvem der skal udføre arbejdet. Lav en risikovurdering. Der findes skabeloner til dette på nettet.

Husk at arbejdsopgaver også kan skabe utryghed og usikkerhed, hvis de er risikofyldte selvom der er andre på arbejdspladsen.

Lav procedurer for kontakt til og fra alenearbejderen. Det kan være telefonopkald eller udstyr, som skal aktiveres med fastsatte intervaller. Eller vurder om en sikring med faldalarm / tiltalarm er en bedre løsning.

Alenearbejderen skal være godt inde i procedurer, både i forhold til anvendelse af sikkerhedsudstyr, kommunikationsudstyr og førstehjælpsudstyr.

Det er vigtigt at alenearbejderen overholder sikkerhedsbestemmelserne, samt anvender og forstår de valgte tekniske hjælpemidler. Her er testprocedurer vigtige elementer i arbejdsdagen.

Husk at arbejde ifbm. forbedring af arbejdsmiljø er en ongoing proces.

Hvad siger reglerne?

Man må kun arbejde alene, når det ikke medfører særlig fare for den pågældende medarbejder.

Særlig fare, kan være risiko for f.eks. forgiftning, fastklemning, kvælning, eksplosion og lignende.

Tilrettelæg arbejdet så faren imødegås og hvis ikke det er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.

Husk at man ikke må arbejde alene, hvis man er under 18 år, eller har psykiske eller fysiske lidelser, som kan medføre fare i den konkrete arbejdssituation.

Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.


Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare.

Der skal udarbejdes en APV Risikovurdering for den enkelte arbejdssituation.

Afsluttende råd

Husk at søge information i arbejdsmilølovgivningen og husk at anvendelse af personsikring skal ses som en forebyggende løsning og skal holdes ved lige, især i forhold til at medarbejdere skal kende til funktioner og virkemåde og løbende bør oplæres/uddannes i dette.